Nordjyske Ginne Marker med turnékoncert i AKKC
Link kopieret

Nationalt
Erhverv
Fritid
Kultur
Nyheder
Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC)
Nordjylland i hjertet og en regn af priser
Ginne Marker er født og opvokset i Aalborg. Allerede i 2016 modtog hun Aalborg Kommunes Kultur- og Talentpris for sin sangskrivning. I 2017 kunne hun kalde sig vinder af Skråens Band Battle og fik titlen som Årets Nordjyske Sangskriver. Også i 2018 fortsatte regnen af priser over Ginne Marker, da hun blev tildelt Klaverstemmerens Musikpris.
Nu vender Ginne Marker retur til Aalborg med en koncert i AKKC men det er kun for en stund. Der er nemlig stor efterspørgsel på det unge talent, og hendes nye turné går udover Danmark, blandt andet til Sverige og Frankrig.
Guitargud og sangskriver
Det er GAFFA, der har navngivet Ginne Marker med labelen guitargud. Hendes lyd er både moden og velovervejet, og indeholder elementer fra både soul, jazz og rock. Derudover er hendes tekster nyskabende og tidløse, hvilket har ført til, at hun flere gange er blevet kaldt et af de største talenter på den danske musikscene i et årti.
Efter at have optrådt hele sommeren på nogle af de største scener på danske festivaler, er Ginne Marker klar til at præsentere Aalborg for sin Trio Tour, som bliver i følgeskab med to af Danmarks fineste musikere, Aske Jacoby og Johan Dalsgaard.
Link kopieret






Accepter kun nødvendige cookies